Bohuslän 25-30 maj 2022

På grund af vejret nåede vi aldrig til Käringön. Der var simpelhen for meget vind og vi ville prioritere at komme i læ i Stigfjorden, når vinden ville tage til igen.

Så onsdag padlede vi ud fra Vallerö og ud over det åbne stykke på ca 2 km mod skærene ved fastlandet. Vinden var i sydvest så vi fik den ind fra siden på vej. Der var pænt store bølger, der havde taget til over de sidste par dage ude fra Skagerak. Da vi kom over skulle vi lige holde fri af et skær og så drejede vi skarpt og gik gennem skærene syd for Saltö. Det var lidt lavere her og bølgerne var godt nok store. Ca en 1,2 m. Det var ikke nødvendigt at padle så meget ind, men bagroret blev flittigt brugt. Vi ladede dog uden de store problemer, men med lidt kriller i maven, bag skærene og kunne padle det næste stykke i læ.

Der var endnu et stykke med vind og lidt bølger på vej ind mod Mollösund. Vi fandt en ophalingsplads lige før lystbådehavnen, lige ved Morgans Fisk og Skaldyr. En ældre mand rejste sig fra sin havestol og kom os i møde. Det var Morgan. Han ville gerne høre lidt om hvor vi kom fra og spurgte om vi manglede vand. Det kunne vi få af ham.

Så gik vi ind til butikken i den lille by. Et virkelig hyggeligt lille samfund. Skøn afslappet stemning og knap så turistpræget som nogle af de andre steder vi har været forbi. Der var selvfølgelig de store lystbåde i havnen mange af husene var tydeligvis solgt til sommerhuse. Men der var stadig en god stemning.

Tilbage på havnen fik vi en mad inden vi satte ud igen. Det passede faktisk lige med at vejret slog om fra høj sol til regn og blæst. Det gav lidt en hård tur fra Mollösund og ind i Stigfjorden. Vi fik lidt læ langs øen Lyr, da bygen var drevet forbi.

Vi havde udkik på nogle forskellige lejerpladser på 3 øer i Stigfjorden. Vi ville gerne fine et plant og godt sted, da vi skulle lægge over endnu en dag grundet vind. Morgan advarede os om at der kunne blive op til 20 sek/m torsdag. Vi havde selv regnet med en middelvind på 14 sek/m og det var netop derfor at vi søgte ind i fjorden.

Den første plads på Stävö var ikke noget ved og heller ikke de næste på Hjälm men så fandt vi da heldigvis en god Vig på Hälsön, hvor der både var læ og fin græsplæne. Teltet kom lidt tæt på vandet ved højvande, men sådan er det når man skal finde den helt rigtige, plane plet. Vi ankom ved 20 tiden efter at have tilbagelagt 26 km.

Torsdag var som planlagt pausedag. Vi læste og lavede lidt gymnastik. Igen kom vores paddlefloats i brug. De fungerer fint som underlag og en åre kan også bruges til at holde balancen ved bensving 😎

Fredag ventede vi på at vinden skulle lægge sig lidt, så vi kunne padle ud af fjorden og lægge klar til at fortsætte ned af vestsiden på Tjörn. Kl. 19 padlede vi ud og satte kursen mod lystbådehavnen i Björholmen, hvor vi ville tanke vand og komme af med affald. En mand kom hen og snakkede lidt med os. Han var fra Schweiz og sejlede rundt i skærgården med en ven. Han var meget hjælpsom, tog vores skraldesæk med og kom løbende tilbage med et stykke chokolade. Det mente han vi havde brug for. Han fik ret. For da vi kom frem til Smöghomarna viste det sig, at de 3 mulige teltpladser var helt forfærdelige. Stenede, sumpede og meget vejrudsattte. Så var gode råd dyre, for det begyndte at blive mørkt, men vi besluttede at ro tilbage ind i fjorden og op til Björnshuvedet.

Det gav lige 3 km mere. Men der fandt vi et fint naturområde med et par fine strande. Vi ankom kl 23, fandt en plads og fik slået telt og tarp op i mørke og regn. Klædt om under tarpen, hvilket var lidt besværligt med meget bedre end vand i teltet. Ca en time efter sad vi i teltet og kunne nyde et velfortjent stykke chokolade efter 14 km i modvind og sidevind.

Lørdag ventede vi på at vinden skulle løje lidt af (igen). Vi fik gået en flot tur rundt på Björnshuved. Da vi gik ind over en mark med nogle meget nysgerrige heste mødte vi 2 unge familier med små børn, der var på udkik efter overnatningsmuligheder med deres telt. De var lidt bekymrede for at sove sammen med de ret livlige heste. Vi anbefalede den strand som vi lå på, da den var på den anden side af leddet.

Da vi kom tilbage tog vi teltet ned og gjorde plads til dem inden vi spiste vores mad og klædte om. Så gik turen ud af Stigfjorden. Der var stadig lidt vind, vel omkring 8 sek/m men vi ville videre ned af Tjörn. Det var lidt rodet vand og høje bølger på vej ud af fjorden og syd om pynten, men det gik godt selvom vi fik lidt vand.

Bag om skæreren var der roligt igen og vi havde en fin aftentur ned mod Hjärterön. Vi fandt en ok lejrplads med das. Ikke den fine standard med udluftning som i skærgården ved Fjällbacka, men dog et das.

Lars havde ikke fået lukket en af sine luger ordentligt, det gav lidt tørre-arbejde.

Aftenens etape blev på 13 km.

Søndag var det flot vejr og vi roede videre sydover. Vi havde udset os et besøg på Åstol, der er endnu et gammelt fiskersamfund. Det er dog en helt speciel ø, da den er forholdsvis lav og 100% bebygget.

Men inden vi kom dertil skulle vi passere en del trafik. Det var som om alle med båd havde sat ud denne søndag i Kristihimmelfarts ferien. Mange tager hensyn, men ikke alle, så man skal være ret vågen som den svage i trafikken. Noget at ruten kunne vi dog lægge indenskærs og dermed væk fra sejlrenden.

Vi passede også Klädesholmen, et levende samfund i skærgården, der er kendt for sine konservesfabrikker. Der var dog tydeligvis også en del feriehuse og det så bare ikke særlig indbydende ud fra vandsiden, så vi holdt planen og forsatte ufortrødent mod Åstol.

Det fortrød vi ikke. Sikke et unikt sted. Smukke huse alle stede, smalle gader, stier og trapper og ingen veje og biler. Igen var vi lidt udfordrende på at finde en plads at lægge til med vores tunge kajakker, men vi fandt en plads i bunden af havnen, ved en lidt høj mole. Igen fik vi brug for vores super alsidige paddlefloats som kunne bruges som fender.

Det var lige ved siden af butikken på øen hvor vi købte en cola. Det var ellers en meget velassorteret lille butik og ejeren var vældig rar. Vi fik en snak med ham om øen og livet på Åstol. Havde havde butikker på Klàdesholmen og i Marstrand, men var mest glad for at bo på Åstol. Havde havde også indført et briksystem, hvor de lokale kunne handle udenfor åbningstid via selvbetjening. Der er omkring 120 registret på øen, men han mente ikke at der reelt var mere end 40-50 fastboende. En udfordring vi kan se på mange af øerne, hvor der er fyldt med meget dyre sommerhuse, men ikke ret mange fastboende.

Vi fik kaffe og kage på en hyggelig café og gik en tur rundt på øen.

Efter Åstol padlede vi over til St. Dyrön, hvor vi regnede med at finde vores lejerplads for natten på østsiden. Det gjorde vi også i en lille Vig, Sandvigen. Vi fuldt deres meget fine natursti et stykke rundt, efter vi havde sat telt op. Først ind til byen og siden op til Udsigten, hvor man har etableret et flot udsigtspunkt ved en gammel bunker. Dyrön virker som et levende samfund og der er også omkring 200 fastboende. Det kan man tydeligt mærke på stemningen.

Dagens etape blev på blot 13 km men vi fik set en masse på både Åstol og Dyrön og havde en dejlig dag.

Mandag skulle turen gå mod Marstrand. Vi satte kursen mod den nordlige indsejling, da vi kunne se en sandstrand på kortet ikke langt fra Karlstens Fästning og byen.

Vi landede ved siden at kurhotellet og skiftede til landtøj og gik igennem de gamle gader ned mod havnen hvor linjefærgen forbinder de 2 halvdele af Marstrand. Vi fik en sodavand i en af de få åbne forretninger på havnefronten. Vi var ret sikre på, at det var vores ven fra dagen før på Åstolen, der også ejede denne butik. Der var en lille mågeunge som havde lært sig at tigge, mens mor kiggede på. Det gav pote hos os.

Efter en velfortjent sodavand gik vi op af bakken mod Karlstens Fästning. Det er et imponerende bygningsværk, som i dag bliver brugt til kulturelle formål.

Det var forresten her at Tordenskjold narrede svensken, ved at forgive, at han havde flere soldater end han rent faktisk havde. Heraf udtrykket Tordenskjolds Soldater.

Efter besøg på fæstningen forsøgte vi at finde noget frokost. Men som sædvanligt var alt lukket. Lige på nær en grill bar på havnene, så her fik vi fish n’ chips i regnvejr, meget nært fulgt af en sulten og lidt vranten måge. De andre fugle havde ikke en chance. En due fik også sådan et hak for at komme for tæt på.

Vi roede ud af den sydlige indsejling til Marstrand for derefter at ro nordpå, så vi kan sejle under broen. Vi krydsede sejlrenden tilbage mod den gruppe øer, som lægger nord for Dyrön. Her finder vi en fin plads på Rersholmen.

I dag blev det til 21 km (222-243) og det kan ses på vores vaskekone-fingre.

Tirsdag stævner vi ud mod Stenungssund på en smuk dag. Dejligt med solskin og næsten ingen vind. Det blev en dejlig tur langs Tjörn og på vej mod Tjörnbroen.

Vi ankom til Almöens Camping ved 13 tiden og fik pakket kajakkerne ud, rejs teltet og hevet kajakkerne op. Så kunne vi gå ned og finde bussen mod Stenungssund, hvor vi kunne køre i tog til Dingle og herefter bus igen til Hamborgsund, hvor vi kunne gå de sidste 1,5 km til bilen. Den stod hvor vi havde parkeret den. Vi kørte tilbage til havnen i Hamburgsund, hvor vi fik en dejlig pizza. Det blev til 16 km – (243-259) og en 3 timer i offentlig transport.

Her kunne turen jo faktisk godt have sluttet men onsdag pakkede vi om og kørte mod Havstenssund (tilbage nordpå) for at få tjurpannan med. Det er det korte åbne område i Skærgården nord for Grebbestad og syd for Havstenssund. På grund af alt for meget vind i starten af vores tur, afgjorde dette stykke, at vi ikke nåede længere nordpå.

Vi fandt en p-plads i Havstenssund og fik pakket kajakkerne endnu en gang. Roede blot 5 km ud og fandt en fin plads på Amundholmen i skærgården.

Torsdag tog vi en længere tur rundt i området. Nordom Lindön og sydover forbi Trossö, forbi Havstenssund og videre til Ulsholmen. Det blev i alt til ca. 17 km. Vi fik slået teltet op og fundet bøgerne frem, men der gik ikke lang tid inden vi fik besøg af en gruppe nordmænd. De var 3 familier som hvert år tog en fællestur til området, faktisk helt specifikt denne plads på Ulsholmen. Det var blevet en fast tradition. De var søde og snaksaglige, men vi var nok blevet forvendt med ro og fred i på alle de lejrpladser, vi efterhånden havde besøgt, så der var ikke meget fest i os.

Fredag gjorde vi klar til turen over Tjurpannan. Der var sol og ingen vind. Vejret var helt perfekt, men da vi ramte området kunne vi godt forstå, hvorfor vejret skulle være sådan for at krydse her. Der var pænt store dønninger og vi fortrød lidt at vi ikke havde taget hjeme på. Vi ramte dog stranden ved First Camp Edsvik-Grebbestad. Her fik vi en velfortjent cola og en is.

Så padlede vi ned til Käften, for ligesom at lukke hullet og binde turen af. Her kunne vi skue ud over området i smukt vejr. Vi tog hjelme på til turen tilbage over Tjurpannan og satte kursen tilbage til Amundholmen.

Nu kunne vi sige, at vi havde roet Tjurpannen 2 gange og været i det område, som vi havde sat os for. Den sidste morgen på Amundholmen var smuk og vi kunne med god pakke kajakkerne en sidste gang. Skægget var blevet lidt længere, men det havde også fået lov til at gro i 28 dage i Bohuslän.