Bohuslän 7. maj – 24. maj 2022

Dag 1 er lørdag den 7. Maj. Vi ankom til Hamburgsund ved en 14 tiden og fik stille og roligt sat kasser frem og pakket kajakkerne. Det hele kunne heldigvis være der.

Kl 1650 stævnede vi ud og satte kursen mod Getryggen, hvor vi havde ligget sidste gang vi var ved Fjällbacka. Det er en god lille plads med en rigtig fin strand og et nydeligt das. Det blev kun til 4,5 km roning, men det var nok i modvind og efter en lang dag i bilen. Kajakkerne var pakket hensigtmæssigt, så det var nemt at slå lejr uden at tage alt op af kajakkerne.

Næste dag sov vi længe og hyggede med morgenkaffe i solen. Dejlig sommerferie stemning. Vi overvejede faktisk lidt at blive på grund af det gode vejr, men bestemte os for at ro mod lodshuset på Dyngöen. Vejrudsigten siger os, at vi skal få noget ud af de næste par dage, da der kommer regn og meget vind.

Der var igen en del modvind, men vi fandt rundt om Dyngöen og fandt en lille bugt, hvor vi kunne gå i land. Der er en del huse på øen og vist også et par fastboende, kunne vi fornemme. Der var meget smukt med gamle huse, hvidtjørn i blomst og fint passede små haver.

Vi fandt stien op til lodshuset, selvom den nærmest gik igennem nogens have… men det var stien, for vi spurgte os frem.

Der er den flotteste udsigt over skærgården og man kan godt forstå, hvorfor lodshuset er placeret netop her.

Efter frokost i solen, lavede vi vores morgen gymnastik. Bedre sent end aldrig. Det ser lidt tåbeligt ud, men det er vældig godt, når man skal sidde længe i en kajak. Hofteåbner og diverse ben- og rygstræk 🙂

Vi trodsede modvinden og roede ind til Fjällbacka. Det var svært at ligge til ved havneanlægget. Man havde faktisk lidt følelsen af at være i kørestol og afskåret fra at komme ind. Sådan siddende nede og kiggende op på de riges borde 🙂

Så vi roede lidt ud igen og om til nogle mindre bådehuse, hvor vi fandt et lille stykke strand, hvor vi kunne trække kajakkerne op. Efter al den modvind havde vi fortjent en is, så vi gik gennem de gamle smalle gader mod ishuset ved marinaen.

Tilbage i kajakkerne bestemt vi os for at finde en anden kendt lejrplads på Porsholmen, da der var lidt for langt til Museöen, som vi ellers havde udset os. Efter et mislykket forsøg på landgang i en bugt på øen. Der var simpelthen for meget mudder. Fandt vi vores “gamle” lejrplads, hvor vi vidste, at der var en fin strand.

Op med en tørresnor. Det våde tøj af. Tørt på. Telt op, en kop te i solen og så i teltet med dagbog og en god bog, mens aftensmaden trækker. Vi elsker lejrlivet.

I dag blev det kun til 11 km i kajakken og ca 11.000 skridt. Men vi er godt tilfredse. Vi har bestemt os for at se lidt, når vi padler rundt. Komme op af kajakkerne og strække benene. Vi fandt en god balance i dag.

Mandag startede med lidt vind og knap så megen sol, men vi ville ud at padle, da de næste mange dage byder på både regn og meget blæst. Vi satte derfor kursen nordpå, så vi kunne få vinden i ryggen det meste af vejen. Der var meldt middelvind på 9 m/sek men det blev lidt mere hen over dagen. Det var vigtigt for os at finde noget drikkevand og et godt sted at slå lejr inden blæsten slår til med op til 14 m/sek.

Vi holdt en kort pause på en fin sandstrand på Otteröen, ved Katrineberg, inden turen gik videre til Tanum Strand, der ikke var helt lukket op til sæsonen, men hvor der var drikkevand på havnen. Det var en ret heftig modvind, som vi skulle igennem på vej ud af havnen, men da snuden blev vendt nordpå igen, fik vi vinden i ryggen og blev båret frem. Det var ret sjovt. Det føles lidt ligesom når man bevæger sig på de der transportbånd, der hjælper passagererne på de lange gange i de store lufthavne.

Så padlede vi ind mod Grebbestad for at handle lidt “godis” til de næste dage i teltet. Vi fandt en meget lille strand ved Grebbestad Kajakcenter i udkanten af havnen, hvor vi kunne trække kajakkerne op. Tror ikke den havde været brugt til det før, men det virkede for os. Vi er mest til landgang på strand, da vores kajakker er tunge af oppakning.

Grebbestad har en fin lystbådehavn med en flot promenade og med både ICA og Coop på havnen, så det passede godt med en pause her. Vi fik en ostemad og en cola i solen, inden turen gik ud igen – denne gang i massiv modvind.

Vinden havde taget lidt til, så man skulle holde farten, når man først havde fået gang i de tunge kajakker. Da vi kom rundt om pynten, fik vi dog vinden i ryggen igen og kunne nyde “en tur på transportbåndet”, mens vi ledte efter en egnet lejrplads. Det var ikke umiddelbart til at finde, men på østsiden af Käften, fandt vi den lille vig, hvor der er en fin flad græsplæne og sågar et toilet. Vi delte pladsen med et ungt fransk par, der var på 2 års udsat bryllupsrejse gennem Skandinavien. De skulle have roet herud i kajakker, men havde fået kolde fødder på grund af vinden, så de havde fået et lift med en båd og skulle afhentes næste morgen.

Det blev til i alt 17,1 km med op til en 14/15 m/sek. i vindstød. Af og til var det næsten ikke var til at flytte kajakken. Ikke så høje bølger dog, da vi lå skærmet i skærgården.

Vi fik sat telt og tarp, så vi var klar til regn og blæst.

Tirsdag blev en dag i teltet, som forventet. Det ruskede godt i tarpen, men den er god at have, når det samtidig regner. Det lille kuppeltelt er ikke så praktisk, når regnen står ned. Så kommer der hurtigt vand i apsis.

Det var hyggeligt at læse ebøger og spise vingummi i ly for regnen. Vi havde også fundet nogle meget velsmagende citron muffins med creme. Vi holder dog hele tiden øje på vejrudsigten og forsøger at lægge en realistisk plan for de næste dage. Skal vi blive her, hvor vi ved, at vi har en god plads? Skal vi flytte os lidt syd på, hvilket betyder megen padling i modvind? Skal vi forsøge at komme nordover, hvilket vi jo gerne ville men det betyder, at vi skal krydse den berygtede strækning “Tjurpannan” – et åbent stykke uden skær til at beskytte mod Skagerak…

Vi er blevet enige om at blive, men at padle ind til Grebbestad efter drikkevand onsdag, hvor der er regn men lidt ophold i vinden hen ad eftermiddagen. Vi forbereder os på ikke at kunne komme videre før lørdag, hvor der igen er opholdsvejr og vinden løjer af og der er udsigt til mange fine dage i træk. Det giver os mulighed for at padle ud til Väderöerne på søndag, regner vi med…

Onsdag starter med regn og lidt mindre vind. Vi følger vejrudsigten, så vi kan komme til Grebbestad og proviantere. Efter frokost tog vi vores våde ro-tøj på og satte ud i regnen. Det krævede lidt overtalelse inde i det varme telt. Vejret og turen trak ligesom ikke rigtigt. Blæsten var heldigvis ikke så slem, så det endte faktisk med at blive en helt god tur ind til Grebbestad og dejligt lige at få rettet ryggen efter et døgn i teltet. Det blev til 9,1 km i dag.

Da vi kom tilbage, fik vi en kop varm kakao i et par solstråler op af klippevæggen og Lars fik konstrueret en meget fin tørresnor af et par gamle klatrekiler (tak til CC for dem) og en åre. Der blev også udtænkt et sindigt system til gummihandskerne. Uden dem er Kristine ret presset 😉 tænker der er få kajakroere med så mange handsker og vanter som hende…. Vi forventer megen vind men ikke mere regn. Så tarpen kommer ned i aften, så den ikke larmer og presser teltet (og Lars)

Torsdag var en dag i teltet. Det blæser utroligt meget udenfor og det ruskede godt i teltet. Vi satte os dog for at gå en lille tur på den sten som vi havde gjort lejr på. Udsigten var smuk fra toppen, hvor man kan se den forrevne skærgård. Har man lidt fantasi kunne de store klipper også ligne hvaler på vej ind mod land. Andre før os havde gået på klipperne og nogle af dem havde skrevet deres navne med sten – Molly Inglund, Linda, Sam og Emil Oluf havde blandt andet efterladt deres tegn. Lejrpladsen så smuk ud fra oven og lignede næsten noget fra en græsk kyst, selvom vejret var utroligt skandinavisk.

Resten af dagen bød på telthygge og ebøger, selvom der også indtraf en mindre katastrofe 😱 Lars’ underlag punkterede. Det er efterhånden blevet en dårlig tradition. Godt at vi havde lim med i reparationsudstyret. Det blev limet og varmet og tørret, men det ville ikke hærde inden vi skulle sove. Så fik Lars en mulighed for at prøve at sov på vores 4-i-1 paddlefloats. Det gik faktisk overraskende godt. Næste dag var limen hærdet, underlaget var tæt igen og katastrofen afblæst.

Fredag blæste det stadig, men vi ville gerne afsted. Vi var klar over at de 10-12 m/sek. i middelvind fra Sydvest ville give os en del modstand, men solen skinnede lidt og vi ville gøre forsøget. Vi tankede drikkevand i Tanum Strand og holdt en pause på Otteröen. Vi fik lidt frokost på Lille Bratholmen og fortsatte sydover mod vores destination, Lökholmen.

Det blev dog en lille strand på den sydligste ende af Musön, der blev endedestinationen.

Vi havde padlet lige omkring 9,6 km på 3 timer i effektiv padletid og vi var trætte af modvind. Herudover begyndte gamle skader at røre på sig, så det var tid til at stoppe for i dag. Det havde dog også været sjovt at padle i bølgerne. Vi fik hurtigt sat telt og tørresnor op trods vinden og kunne krybe i ly for vind og regn.

Lørdag var endnu en blæsende dag. Solen var fremme men vinden er kold. Så er det godt at der er lang batteritid på ebøgerne og at vi har downloaded en masse gode bøger. Vi så et par kajakker ude på vandet, der trodsede vinden, men vi giver arme og håndled en pause og håber på mindre vind. Imens lever vi det langsomme liv. Man skal arbejde roligt og alting tager sin tid.

Søndag var endnu en hviledag. Så når man ikke har TV og skal spare på strømmen til telefonerne – vi må kun bruge 1 Powerbank om ugen – så er det godt med ebøger, de kan holde strøm utroligt længe.

Kristine har i den sidste uge været på “Bar” med Kristian Ditlev Jensen, på besøg hos “Bob” med Helle Helle, i “Oscar Wildes Elevator” med Lars Saabye Christensen og undret sig over “Morgenstjernen” med Karl Ove Knausgård. Lars har blandt andet fundet, “enden på historien” og besøgt “Tjernobyls ufortalte historie”.

Vi har læst højt for hinanden af Rane Willerslevs “Mit magiske træ og andre fortællinger” – en ret tankevækkende bog om vores glemte forhold til naturen. Et sted hvor vi har mulighed for at genopdage os selv og udfordre os selv. Han har et ret vildt forhold til naturen. Vi er nok lidt mere afdæmpede i vores forhold til naturen, men han kan bestemt inspirere og sætte tanker igang.

Herudover er det også bare rigtig hyggeligt at dele en læseoplevelse i stedet for blot at ligge med hver sin bog. Det at læse sammen kan noget, ligesom det bestemt også kan noget at læse selv.

Mandag kom vi på vandet igen. Vi skulle proviantere i Fjällbacka og videre til Hamburgsund og få resten af provianten fra bilen over i kajakkerne. På grund af vinden har vi droppet at ro nordover og vi har ligeledes lagt Väderöerne på hylden. Nu vil vi prøve at komme sydover og se lidt ny kyst og skærgård.

I Fjällbacka fik vi købt lidt slik, chokolade og te. Vi har droppet morgenkaffen og derfor ville vi have en god te med. Efter Fjällbacka roede vi indenom skærene mod Hamburgsund og kom på den måde nye steder hen. Det var en flot dag, men der var dog stadig lidt vind der drillede på den sidste del af turen.

Bilen holdt hvor vi havde sat den 9 dage før og alt havde det godt. Vi fik taget nogle småting op af kajakkerne for at få plads til den ekstra mad. Vi skulle immervæk finde plads til 19 dages proviant. Bålposen og vandfilteret, 2 dåser mælkepulver, kaffen og en et sæt uld måtte blive tilbage i bilen. Ved minutiøs pakning og en drybag med aftensmad foran Lars’ fødder i cockpittet fik vi plads til det hele.

Vi lavede lavede aftensmad på stranden ved lystbådehavnen og ved 21 tiden var vinden løjet af som lovet og vi fik den flotteste aftenpadling mod Trinisla.

Vi fik sat en fin lejr og for første gang fik vi også den smukkeste aftenhimmel. Efter kl 23 kunne man stadig se aftenrøden i horisonten samt en smuk rund måne.

Vi fin padlet i alt 12,8 km og klaret indkøb og ompakning. Tirsdag kunne turen gå sydover.

Tirsdag formiddag fandt vi tid til at nyde det dejlige vejr. Lars fik også givet sine træårer olie.

Det var super padlevejr og vinden havde lagt sig til omkring 2-4 m/sek. vi roede langs kysten og igennem smalle passager med stejle vægge. Vi stødte på et sjovt “vejskilt” ved den sydlige indsejling til Hamborgsund.

Vi holdt vores først pause på Dannemark og Ulön. Et fint lille reservat med både stenhuggerfortid og et mindesmærke for faldne fra både England og Tyskland under 1. Verdenskrig, der var drevet i land. Gravstederne og mindesmærket var flyttet til Göteborg, så der var kun en lille misvedligeholdt markering tilbage. Men vi fik en flot gåtur på øen.

Vi holdt aftenpause på et mindre skær, selvom det ikke var optimale landgangsforhold. Vi bruger et par kæppe for at skåne kajakkerne. Det er ikke alle der vil trække deres glasfiber kajakker over sten, sand, grus og granit, men vi er på tur, kajakkerne skal bruges og vi passer så godt på vi kan. Vi fik tørret tøjet lidt, lavet aftensmad og nydt udsigten.

Efter maden tog vi den sidste etape mod søndre og Nordre Grötö. Vi ledte efter den plads som guidebogen havde anvist på den Nordre ø, men vi fandt ikke nogle egnede steder at gå i land.

Det er absolut en rå og øde skærgård og der er ikke meget sandstrand på disse kanter. Vi endte med at trække kajakkerne op på klippen på Søndre Grötö. Her kom vores 4-i -1 paddlefloat igen i brug, så de fuldt lastede kajakker ikke led at for megen overlast på klippen.Vi fik fundet en nogenlunde plan plet på klippegrunden og fæstnet teltet med sten. Der skulle komme en del vind igen onsdag, så det var afgørende at teltet stod godt og sikkert. Det samme gjalt kajakkerne som blev fæstnet med en klatrekile.

Onsdag nogen var der en del vind men igen regn så vi fik tørret vores padletøj på den interimistisk grønlandske åre-løsning og fastgjort teltet med yderligere barduner. Der blev også tid til en vandre/klatretur rundt på øen, der ligesom mange af de andre skær og øer i området bære præg af stenhuggervirksomhed, som var igang op til 1930erne.

Resten af dagen blev brugt i teltet med bøgerne. Vi er gået igang med endnu en bog af Rane Willerslev om hans flugt fra den Russiske mafia i Sibirien. Der var stræk vind og regn udenfor.

Nu var det blevet torsdag igen. Det var en rigtig spændende padledag, selvom vejret ikke var så spændende. Der var lidt sol om formiddagen og ellers overskyet, men igen vind og ingen regn. Så fint vejr til kajak.

Vi tog fra lejrpladsen lige omkring middag – Vi er ret dårlige til at komme tidligt afsted, må vi indrømme – og satte kursen mod Sotekanalen.

Sotekanalen blev anlagt for at skabe en beskyttet sejlrute indenfor den meget ulykkesramte Sotefjorden.

Tankerne om en kanal indenfor Sotenäset var rejst allerede i slutningen af 1800-tallet. Riksdagen tog beslutning om at bygge kanalen år 1913, men udredningsarbejdet trak ud. Arbejdet med at anlægge kanalen startede først i 1931, og var da blandt andet et led i bestræbelserne for at mindske arbejdsløsheden blandt stenhuggere efter krakket i stenindustrien.

Kanalen blev indviet den 15. juni 1935. (Kilde Wikipedia)

Vi fik set en masse dyrebørn i dag. Så det bærer billederne fra torsdagen præg af 🙂 vi plejer at se flere husdyr her i Sverige, men de er nok ikke kommet ud på skærene endnu. Vi så en transport af kvæg den anden dag. En fin båd med fold foran fuld af køer 🙂 så de er på vej.

Der er som altid en del fiskehejre og skarv, strandskader, terner og naturligvis mågerne. Vi er ret pjattede med svartbagen. Den er sej 🙂 der er utroligt mange edderfugle men ikke mange andre ænder her. Og så er der gøgen! Vi kan høre ham på hver eneste lejrplads. Det er ganske hyggeligt med hans insisterende “kuk-ku”. Vi troede egentlig at gøgen var en skovfugl, men der må virkelig være mange her i skærgården.

Vi tog en kort pause ca. midt i kanalen, hvor vi fik en jakke på og en snack inden vi fortsatte gennem kanalen. Vi stødte på en turistbåd og et par sejlskibe men ellers er der ikke megen trafik

og så gik turen videre til Kungshamn hvor vi fik noget vandt på ved en lystbådehavn.

Vi havde bestemt os for at flotte os i dag med en sen frokost. Noget med fiskefilet og pommes, så vi padlede mod Smögen som jo bestemt måtte have en slags…. Det havde de også. Et sted eller måske 2 steder, men resten var ikke åbnet for sæsonen og herudover var det umuligt at finde et sted at trække kajakkerne op. Det er helt klar mit et sted for lystsejlere og helt klart også et meget turistpræget sted. Vi behøvede i hvert fald ikke komme tilbage… men altså. Vi måtte opgive og satte i stedet afsted mod den ø vi havde valgt at overnatte på, Rammen. Godt 4 kom fra Smögen. Vi roede forbi sydsiden af Kungshamn som til gengæld var virkelig charmerede.

Vi fandt øen og vigen og lejrpladsen og fik slået teltet op og sat en tarp. Vi har efterhånden fundet en arbejdsfordeling der hedder at vi hjælpes lidt med teltet. Først skal der spilles “gåse-golf”, som betyder at der skal fjernes gåselort fra det udvalgte teltområde. Det skal forresten nøje udvælges, da det skal være helt plant og ligge godt for både udsigt og vind om muligt. Kristine klæder om først og Lars fæstner kajakker og sætter evt. tarp imens Kristine puster liggeunderlag op, arrangerer stolekit og får indrettet med soveposer, hovedpuder og de ting vi bruger i teltet så som toilettaske, spade, toiletpapir, skraldepose og spisegrej. Lars sætter maden til opblødning og så er vi klar samtidig til telthygge. Den består gerne af lidt nødder eller oliven, måske et stykke chokolade, hvis det har været en lang dag og ellers lidt mobil, vejrudsigt og ebog. Det er dejligt at sidde i teltet og slappe af, med fødderne i soveposen.

I dag blev det til 20,6 km. Hvilket vist nok er vores rekord. Vi bliver aldrig langdistanceroere. Vi står sent op, vi roer langsomt og vi kigger os om på land, når der er noget at kigge på. Men vi er da nået op på 103 km på den tur indtil videre…

Fredag blev en lidt kortere dag i kajakken. Inden vi satte ud, skulle vi, som vi plejer lige have styr på kortet og lagt en rute. Vi roede et par kilometer til Bohus-Malmön, som om sommeren er et meget mondænt og velbesøgt sted med en flot Marina men også en fin natur. Her fik vi handlet lidt i Coop – æbler og chokolade – og det blev da også til en muffin, som vi kunne nyde på en trappesten.

Så gik turen videre sydover mod Korn-øerne. Det er en stor og en lille. De har meget smukke og velbevarede gamle huse. Øerne er ejet af dem der ejerne husene. De fleste er gået i arv gennem generationer.

På vejen derover skulle vi krydse et åbent stykke på omkring et par kilometer. Der kom pænt store bølger ind fra Skagerak. Vi havde sidevind med omkring 9 m-sek og så kan en bølge på op til en meter godt synes lidt intimiderende. Men alt gik som det skulle og det er sjovt at ro i bølger.

Vi skulle også lidt holde tilbage for et skibe, det var på vej ind i sejrenden til et olieraffinaderi der ligger inde på fastlandet.

Vi kiggede lidt på de små fine Korn-øer inden vi fandt en dejlig lejrplads i “smalsund” mellem de 2 øer. Vi fik sat tarp igen, da det ville regne om natten og dagen efter, spillet “gåse-golf” og indrettet os.

Lørdag blev en slapper dag. Det regnede og blæste lidt og det gad vi ikke ro i. Så vi læste. Sidst på dagen tittede solen dog frem, så vi hoppede i kajakkerne og Kristine øvede lidt teknik i vigen foran havnen. Derefter gik vi en tur op mellem de fine gamle huse og så de velplejede haver. Sikke et kulturhistorisk miljø. Det meste af bebyggelserne har sin begyndelse i slutningen af 1700 tallet, som også betegnes som den store silde-periode. Da sildene forsvand hen på 1800 tallet forsvandt folk ind til fastlandet men de kom igen, da sildene kom igen. Da der var flest folk på øerne boede her omkring 300 personer. Nu er sildene væk igen og dermed også de fastboende.

Søndag padlede vi mod Lysekil, hvor vi fik en is i en dykker forretning. De havde ikke Farbror Arne, så vi måtte nøjes med en vaffel 🙂 Vi orkede ikke gå ind mod centrum, da det faktisk var en halvstor by. Vi havde fundet et ok parkerings-spot på en lav bro i lystbådehavnen ved det gamle havnebad. Det er som sagt ofte en udfordring at finde et landingssted i de større havne.

Efter den korte is-pause roede vi videre over mundingen til Gullmarsfjorden og ind i den indre skærgård. Det var ligesom at gå igennem en dør til et nye værelse. Hvor den ydre skærgård er rå og gold er den indre frodig og rolig. Det er nærmest ligesom at være på en sø. Vi roede lidt rundt i de små snirkler og kom da også ind et sted, hvor vi måtte trække ud. Der var simpelhen for lave til kajakkerne. Det sker ellers sjældent.

Vi holdt en pause på denne lille ø Bassholmen. Der er både et smuk vandrehjem og et par gamle huse som nu rummer et museum for gamle nordisk jolle- og skibstyper. Det var hyggeligt at spise frokost med køerne og vi gik en tur i den smukke naturlige bøgeskov. Det hele var så fint at vi glemte at tage billedet, så vi har lånt et par stykker fra nettet.

Efter pausen roede vi til vores bestemmelsessted på St. Björnholmen. En rigtig fin lejrplads med landing på stand og en jævn græsplæne. Naturlig granit-bænk, aftensol og træer og blomster. Vi havde virkelig lyst til at blive næste dag, men vi havde bestemt os for at skulle videre mod Ellös og Gullholmen.

Dagen bød på 22 km padling gennem meget forskellige forhold. Åbent vand, havne område, indre skærgård.

Inden afgang da kajakkerne var pakket og Lars lige skulle tjekke pladsen, så han en hugorm på stenen lige ved siden af hvor teltet havde stået. Den var super fin og vi fik et par gode billeder af den både hvor den ligger på stenen og hvor den svømmer væk fra os. Det er faktisk lidt en oplevelse at være så tæt på en hugorm. Fascinerende dyr. Vidste du, at den blandt andet føder levende unger?!

Lige ved Bassholmen er der en sprængt kanal, der kan generere en del strøm. Da vandet var på vej ind og vi derfor havde modstrøm ville vi tage den anden vej rundt om øen og prøve en tur nedstrøms fra den anden side…. Men, men der var bygget en dæmning, så der slet ikke var passage den vej fra, så vi måtte rundt igen. Frem og tilbage er lige langt. Det gav og et et par kilometer med modstrøm og modvind, indtil vi kunne dreje lidt mod vest og prøve at finde lidt læ. Det hjalp dog ikke meget og i stedet måtte vi ud og trække kajakkerne igen. Så fik vi også prøvet det.

Efter en et stykke med strøm og vind kunne vi dreje ind mod Ellös for at holde pause. Vi havde kun roet 7 km men det føltes som en del mere, så vi mente vi havde fortjent en frokost. Der er ikke meget i de svenske kystbyer der er åbent i maj, men vi fandt et pizzaria ved siden af dagligvarebutikken. Så vi flottede os med både pizza, cola og pommes. Det smagte virkelig godt efter over 2 uger med tørret mad, rugbrød med figenpålæg eller makrel og havregryn. Selvom kosten er god og nærende kan den godt blive lidt ensformig.

I butikken fik vi provianteret lidt flere oliven, frugt og kage samt en Salt Lakrids is fra Farbror Arne. Det et et hit.

Så var vi klar til at ro lidt igen og vi satte ambitionen lidt højere end vi havde satset på om formiddagen, så målet blev Vallerö tæt på Käringön. Det gav lidt 12 km mere i godt og vel modvind hele vejen, men vi nåede frem i fin stil. Fik sat lejr og snakket med en dame fra Käringön, der havde taget sin båd over for at gå aftentur. Det var umiddelbart lidt specielt, at hun sådan tog båden for at gå aftentur, men på den anden side tager vi jo også gerne bilen for at gå en tur i skoven. Hun bruger jo blot vandvejen. Hun inviterede i øvrigt på kaffe, hvis vi tog turen over til Käringön. Vi skal bare spørge efter Emma. Der bor mellem 50-60 mennesker derovre, så de kender hinanden.

I dag fik vi sammenlagt padlet 19 km og er nu samlet på 156 km. Vi er vel installeret i teltet og vi har hørt gøgen, så alt er som det skal være. I morgen regner vi med vind og regn, så det bliver endnu en overligger dag i teltet. Hvis vinden ikke er for træls tænker vi dog et tage et smut til Käringön. Vi må se.

Ganske rigtigt bød tirsdagen på rusk og regn. Vi har været ret udfordret på vejret, men sådan er maj vel.

På grund af vejret nåede vi aldrig til Käringön. Der var simpelhen for meget vind og vi ville prioritere at komme i læ i Stigfjorden, når vinden ville tage til igen. Så onsdag padlede vi ud fra Vallerö og ud over det åbne stykke på ca 2 km mod skærene ved fastlandet. Vinden var i sydvest så vi fik den ind fra siden på vej. Der var pænt store bølger, der havde taget til over de sidste par dage ude fra Skagerak. Da vi kom over skulle vi lige holde fri af et skær og så drejede vi skarpt og gik gennem skærene syd for Saltö. Det var lidt lavere her og bølgerne var godt nok store. Ca en 1,2 m. Det var ikke nødvendigt at padle så meget ind, men bagroret blev flittigt brugt. Vi ladede dog uden de store problemer, men med lidt kriller i maven, bag skærene og kunne padle det næste stykke i læ. Der var endnu et stykke med vind og lidt bølger på vej ind mod Mollösund. Vi fandt en ophalingsplads lige før lystbådehavnen, lige ved Morgans Fisk og Skaldyr. En ældre mand rejste sig fra sin havestol og kom os i møde. Det var Morgan. Han ville gerne høre lidt om hvor vi kom fra og spurgte om vi manglede vand. Det kunne vi få af ham. Så gik vi ind til butikken i den lille by. Et virkelig hyggeligt lille samfund. Skøn afslappet stemning og knap så turist præget som nogle af de andre steder vi har været forbi. Der var selvfølgelig de store lystbåde i havnen mange af husene var tydeligvis solgt til sommerhuse. Men der var stadig en god stemning. Tilbage på havnen fik vi en mad inden vi satte ud igen. Det passede faktisk lige med at vejret slog om fra høj sol til regn og blæst. Det gav lidt en hård tur fra Mollösund og ind i Stigfjorden. Vi fik lidt læ langs øen Lyr, da bygen var drevet forbi. Vi havde udkik på nogle forskellige lejerpladser på 3 øer i Stigfjorden. Vi ville gerne fine et plant og godt sted, da vi skulle lægge over endnu en dag grundet vind. Morgan advarede os om at der kunne blive op til 20 sek/m torsdag. Vi havde selv regnet med en middelvind på 14 sek/m og det var netop derfor at vi søgte ind i fjorden. Den første plads på Stävö var ikke noget ved og heller ikke de næste på Hjälm men så fandt vi da heldigvis en god Vig på Hälsön, hvor der både var læ og fin græsplæne. Vi ankom ved 20 tiden efter at have tilbagelagt 26 km.

Torsdag var som planlagt pausedag. Vi læste og lavede lidt gymnastik.

Fredag ventede vi på at vinden skulle lægge sig lidt, så vi kunne padle ud af fjorden og lægge klar til at fortsætte ned af vestsiden på Tjörn. Kl. 19 padlede vi ud og satte kursen mod lystbådehavnen i Björholmen, hvor vi ville tanke vand og komme af med affald. En mand kom hen og snakkede lidt med os. Han var fra Schweiz og sejlede rundt i skærgården med en ven. Han var meget hjælpsom, tog vores skraldesæk med og kom løbende tilbage med et stykke chokolade. Det mente han vi havde brug for. Han fik ret. For da vi kom frem til Smöghomarna vidste det sig at de 3 mulige teltpladser var helt forfærdelige. Stenede, sumpede og meget vejrudsattte. Så var gode råd dyre, for det begyndte at blive mørkt, men vi besluttede at ro tilbage ind i fjorden og op til Björnshuvedet. Det gav lige 3 km mere. Men der fandt vi et fint naturområde med et par fine strande. Vi ankom kl 23, fandt en plads og fik slået telt og tarp op i mørke og regn. Ca en time efter sad vi i teltet og kunne nyde et velfortjent stykke chokolade efter 14 km i modvind og sidevind.