Vi er endnu engang begavet med smukt vejr i januar, sol og næsten ingen vind og tilmed er vandtiderne helt perfekte, så det er i dag at vi roer en tur til Skallingen.
Det passede med at vi kunne sætte ind ved lystbådehavnen på Fanø omkring kl 11 og derefter ro med vandet ud gennemsejrenden mod Skallingen. Høj sol og næsten ingen vind. Der var heller ikke meget trafik i sejlrenden, så det var helt perfekt til kajaktur. Da vandet løb på sit højeste fik vi omkring 3,6 km i timen i hjælp og det kan godt mærkes når vi roer omkring 5 km i timen normalt.
vi holdt en kort pause på Langlisand inden vi roede det sidste stykke til Skallingen.







Vandet stod stille, da vi var næsten ude ved Skallingen og det kunne vi også godt mærke, men vi kom fint i land og fik bundet kajakkerne til stensætningen inden vi fandt om klitterne i læ og fuld sol. I dagens adledning fik vi Real Turmat – Chili con carne og lidt te og chokolade.



Kl 15 tog vi vandet hjemad igen. Vi havde fået det timet ganske godt og fik hjælp hele vejen hjem. tilbage i havnen fik vi lige trænet en redning. re-entry-roll med kolde fingre gik ikke så godt, som det burde, så jeg måtte ty til en paddle-float-redning, som til gengæld gik ganske fint.







