Jeg har bestemt mig for, at min 11 årige dreng skal med ud i naturen. Vi bor tæt på dejlig natur og selvom den byder på mange muligheder, så er konkurrence fra skærmene stor. Når vennerne ikke lige er i skole eller til aktiviteter, ja så finder det sociale liv sted online. Discord, Roblocks og Fortnite slår til en hver tid rundbold, huler og spark til dåsen i halvsløjt vejr.
Jeg er blevet en af de gamle og de ting jeg brugte tid på som barn er bare håbløst gammeldags og fra en svunden tid. Jeg er dog ikke mere gammeldags end at jeg også er fulgt med tiden. Jeg har selvfølgelig en smartphone, en hjemmeside, en eReader og jeg streamer TV. Jeg har dog samtidig taget en aktiv beslutning om at minimere mit skærmforbrug. Simpelthen fordi det hele tog overhånd. Det er svært. Det er hårdt og det kræver vilje til omstilling. Det er meget nemmere at blive underholdt og der er virkelig meget god underholdning!
Min søn er super dygtig til computerspil og finder information på YouTube og taler og forstår virkelig godt engelsk. Det er imponerende. Han er dog udfordret, når det kommer til at tale et smukt og formfuldt dansk, underholde sig selv, tænke kreative tanker og udfolde sig kreativt, forholde sig til stilhed og bare læse en bog. Jeg synes han bliver frarøvet noget af det vi fik som børn. Så nu er det væk fra skærmen for en stund. Udfordringen er sat; ”Gamerliv vs. Havkajak og Lejrliv – 1 uge i telt og havkajak i Misterhult Skærgård, Østsverige.
Min kæreste og jeg roer en del havkajak og har efterhånden besøgt den svenske skærgård nogle gange. Vi var ikke overbeviste om, at det var forsvarligt at have en 11 årig uden kajakerfaring i egen kajak. Derfor blev løsningen en dobbeltkajak med mor bagi, knægten foran og bonusfar ved siden af. Vi fik øvet redninger og basal roteknik i svømmehallen og det er også blevet til enkelte små ture i skærmet farvand herhjemme i egen kajak.
Havkajak fik en tommel op fra den 11 årige, men hvordan går det når turen varer mere end et par timer og skærmene bliver derhjemme?
Vi tog bilen fra Fanø og til Klintemåla ved Misterhult Skærgård. Telefonen blev flittigt brugt på bagsædet og det var med bedrøvelig mine, ja måske endda med et gran af panik, da telefonen blev efterladt i bilen. Vi pakkede kajakkerne op og roede ud i skærgården.
Takten skulle lige findes. Vi fandt også hurtigt ud af, at det kræver en del at rette ryggen og strække armene, når man gamer mange timer hver dag. Vi fandt en lejrplads efter ca. 5 km for ikke at presse citronen for hårdt den allerførste dag. Det er også altid en god ide at få styr på rutinerne i fred og ro. Det regnede dog. Det blæste også lidt og det store 6 mands-telt drillede som det plejer, men da vi endelig sad i teltet og hyggede med bøger og slik-ration var det faktisk helt OK.
Næste dag pakkede vi op og roede sydover. Vi ved, at vi skal tilbage til Klintemåla om et par dage, da udfordringen i Misterhult Skærgård er drikkevand. Da der ikke er ret mange øer med beboelse, faktisk kun 3-4 i hele skærgården, så er der heller ikke havneanlæg med adgang til drikkevand. Men vi har 24 liter fordelt i kajakkerne, så vi kan klare os i op til 3 dage.
Vi bestemmer os for at slå lejr på Ekö. Der er en rigtig fin strand, et godt græsareal og læ fra skoven. Der er mulighed for lidt solbad på klipperne og det glæder den 11 årige. Om aftenen hygger vi med et slag 31 i teltet. Det bliver hurtigt til bedst ud af 10 og bagefter er det læse-tid i soveposerne. Meldingen lyder på ”helt ok”.
Næste morgen går turen yderligere sydover mod Boskär, hvor vi har set i en rejsebeskrivelse, at der skulle være en labyrint. Det er smukt vejr og kajakkerne glider gennem vandet og vi får hilst på svaner, fiskehejre, ænder, gæs og måger. Vi trækker kajakkerne op igennem lidt siv og finder en lille cirkelformet labyrinten på et granitplateau på den sydlige ende af øen. Det må være en person, der en gang har hygget sig med at bygge labyrinten ud af sten. Der er lidt mos på stenene, så den må have ligget der længe. Utroligt at ingen eller vejret har ødelagt den. Der er også et mindre ”museum” med dyreknogler. Helt sikkert et lille hyggeligt stop på turen. Vi roer tilbage mod Ekö, hvor vi har ladet teltet stå, så vi kunne få endnu en nat på den fine plads. På vejen hjem bliver vi dog overrasket af tordenvejr trods det smukke vejr. I sidder i læ bag nogle klipper og lytter mens tordenvejret passerer tæt på os. Da det er drevet over vover vi os ud på vandet igen.
Onsdag padler vi ind til Klintemåla og tanker vand og roer nordover. Vi slog lejr på Berktullarna. Det er en meget fin lejrplads på et granitplateau med plads til 1 telt. Skæret er meget lille, men ligger med en smuk udsigt mod øst. Vi fik sat teltet op ved hjælp af sten og spiste aftensmad med benene ud over klippekanten. Vi fik introduceret den 11 årige for det hedengangne koncept ”pausefisk”, da vi kunne hygge os med at fodre en koloni af små fisk.
Torsdag gik turen mod Örö, hvor vi ville hilse på Elisabeth, som driver et pensionat på øen, og som vi besøgte på vores tur til Misterhult Skærgård i marts 2022. Hun er over 80 men en utroligt livlig og aktiv dame. Hun har delvist boet på hele sit voksenliv på Örö, da hendes mand er født på øen og har arbejdet som fisker. Øen er delt mellem de få husejere, men Elisabeth er i øjeblikket den eneste fastboende. Örö og Elisabeth er bestemt et besøg værd. Der var dog ikke så meget tid til snak, da pensionatet bliver fyldt af 6 ældre svenske herrer, der var roet dertil i kajak. Noget de gør hvert år forresten.
Efter vores besøg på Örö fandt vi dagens lejrplads på en hestesko formet ø – Lilla Brändö – øst for Stora Brändö. Der var rigtig fint læ i lagunen og teltpladser mellem træerne. Der var dog en del myg, men på granitplateauet ved vandet kunne vi spise vores aftensmad, sådan rimeligt i fred.
Fredag mødte vi 3 af de overnattende gæster fra pensionatet på Örö. De anbefalede os en lejrplads på Lilla Bergö og så gik turen ellers Sydover igen. Vi roede både indenskærs langs kysten og krydsede over mod Lilla Bergö, hvor vi som lovet fandt en meget fin lejrplads. Efter vi havde sat telt op roede vi lidt rundt i området og vi øvede redninger i bugten.
Lørdag gik turen hjemover mod Klintemåla. Der var lidt vind, men vi var jo heldigvis 2 i dobbeltkajakken. Vi landede lidt før frokost og fik trukket kajakkerne op og pakket bilen, klar til hjemturen. Den 11 årige var meget glad for at gense sin telefon, men måtte også indrømme, at turen faktisk havde været “helt ok”.-