I bivuaksæk ved Tjele Langsø

Posted on

Efter okseøerne tog vi hjem og pakkede om for at tage videre til Viborg for at tage på sheltertur med en kammerat. Denne gang havde vi det store fokus på maden. CC er en rigtig ude-kok og han har alt det nødvendige udstyr og ideer til et luksus måltid over bål. Det blev til friturestegte pomfritter, fyldt svinemørbrad med feta og persille og dertil en ratatui, lidt rødvin, en af de gode 1664 alkoholfrie øl og en kop varm kakao.

Det var hyggeligt derved den rolige sø i måneskin, men det var også virkelig køligt… Vi sov i bivuak poser under stjerne og der var rim på poserne og is på vandskålen, da vi vågnede. Det er et dejligt sted de lokale har fået bygget, med grillhytte og bådebro. Viggo, jagthund, fandt hurtigt sin ynglingsplads for enden af broen, hvor han kunne holdt øje med svaner, ænder og blishøns. Han holdt sig i skindet, lige indtil om morgenen, hvor 2 svaner kom for tæt på, så var han nødt til at hoppe i vandet og få sig en svømmetur. Godt far har varmemåtte i hundeburet i bilen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *