Vi har bestemt os for at køre til den Svenske Vestkyst og besøge Koster Havets Nationalpark. Så det blev mellem d. 15. til den 23. august 2021. For at komme over til Koster Øerne skal man foretage et mindre kryds på ca. 3 km og vejret var lidt ustabilt, så vi tog stop i Fjällbacka på vejen derop.
Fjällbacka er utroligt smuk og bestemt et besøg værd. Så det gjorde ikke spor at vi var “nødt til” at besøge begge steder.
Vi tog en overnatning på vej derop ved Veddinge. En rigtig hyggelig gård, hvor et ung par netop var flyttet ind. De havde alt for meget plads og ville gerne dele, som de skrev på AirB&B.
Næste dag kørte vi til en lille lystbådehavn ved Hamburgsund, hvor der var gode muligheder for at læsse af og sætte bilen på en langtidsparkering var 400 meter fra stranden. Det er vigtigt at undersøge hjemmefra hvor man kan sætte bilen, for det er ikke alle steder, at den må stå i flere dage. Der er mange steder langs kysten i Sverige, hvor de har været nødsaget til at lave begrænsninger på parkeringspladserne for at de ikke bliver overfyldte af autocampere. Da vi var i Listerby Skærgård på østsiden, måtte vi tage kajakkerne af og afmontere vores kajakholdere, inden vi kunne parkere bilen, da der var monteret en bom over indkørslen til p-pladsen. Dette for at undgå høje køretøjer, man må formode autocampere. Men er man lidt forberedt fungerer det fint og upåklageligt.
Der var lidt regn i luften og lidt vind. Ikke at det var så tydeligt ved lystbådehavnen, men vi kunne godt mærke det ude i skærgården. Vi blev vugget lidt og teknikken fra surf i Hanstholm kom i brug, da vi skulle i land på vores lejrplads.
Vi mente, at vi havde fortjent både pandekager og cider efter vores hårde strabadser med kørsel, pakning, vind og lidt bølger. Vi blev dog også belønnet med lidt sol over vandet.
Traditionen tro i Sverige skulle vi have nogle sovekammerater – denne gang var det nogle meget fine “bjerg-får”.
Næste dag tog vi en god lang tur i rundt i skærgården. Det var dejligt vejr og vi ville have noget ud af dagen, da vi forventede at vejret ville slå om dagen efter. Vi skulle også finde en god lejrplads hvor vi eventuelt kunne ligge over, i fald vejret blev så dårligt som forventet.
Det blev en meget smuk tur rundt i skærgården og vi fandt også nogle skibs-ristninger, som guidebogen havde fortalt om. Sømænd har igennem tiden skrevet forskellige beskeder på klipperne.
Da dagen var omme fandt i en fin plads på Getrüggen og slog lejer for de næste 2 nætter.
Vi lå over en dag som forventet. Lejren var god og vi fik læst bog. Vi gik også lidt rundt på Getrüggen og så ud over skærgården, men vejret opfordrede mest til at være i teltet, da det regnede og blæste en del.
Dagen efter var vejret igen vendt og vi kunne pakke sammen og padle tilbage til den lille lystbådehavn. På vejen mødte vi et dansk par. De havde været i Fjällbacka mange gange og det viste sig også, at Lars og dem havde en fælles bekendt. Verden er lille.
Efter den lange dag i teltet bestemte vi os får at finde et AirB&B, få lidt hjemmelavet mad, et bad og en seng at sove i. Vi fandt et hyggeligt AirB&B på øen – Resö. Så havde vi ikke langt til Rossö, hvor vi ville sætte kajakkerne i vandet ved Rossöhamn og foretaget krydset over til Koster Øerne.
Vi fandt lystbådehaven, fik pakket kajakkerne og satte ud på vores kryds. Vejret var smukt og det gik godt. Man kunne godt mærke, at der var meget vand under os. Bølgerne var bløde. Kristine var dog stadig godt tilfreds, da vi satte fødderne på sandstranden igen. Vi fortsatte lidt rundt i området og fandt vores første lejer plads på Ramsholmen.
Næste dag skulle vi udforske “Labyrinten”, som er en tæt samling af skær, og kigge lidt mere på de ydre skær. Vi var også i land på Syd Koster for at få lidt frokost og senere finde noget vand. Der var dog intet vand på lystbådehavnen, man kunne drikke. Vi spurgte to mænd om der var vand at finde i området og til vores held kunne vi bare tage med hjem i den enes have og få noget vand. Det viste sig at have drev et tour-firma – Koster Adventures – hvor han lejede kajakker ud i samarbejde med hans kone. Meget venlige mennesker og vi fik en god snak om området. Han skulle også guide en tur til Ursholmen næste dag og vi tænkte, at vi måske løb på hinanden igen.
Vi fandt en rigtig fin lejerplads i et lille hjørne, hvor vi kunne gå op på klipperne og se over til Ursholmen – Sveriges vestligste beboede sted. Der bor ingen nu, men der har boet en fyrmester og hans familie i mange generationer. Endnu en smuk aften i den ydre del af det meget rå Kosterhavets Nationalpark.
Næste dag pakkede vi sammen og satte kursen mod Ursholmen. Endnu en dag med roligt vand. Der var dog lidt bølger, da vi roede rundt om fyret, inden vi kom ind i den naturlige havn og fik trukket kajakkerne op. Der var et vielse ved fyrtårnet, så vi afventede lidt med gå helt derop, så de kunne have deres smukke ceremoni sammen med gæsterne.
Vi mødte faktisk også vores ven fra dagen før og fik endnu en snak. Han fortalte blandt andet at man kunne leje fyrmesterboligen som et primitivt sommerhus.
Ved fyrtårnet er der i dag en lille udstilling, der fortæller om livet som fyrmester. En hård og ubarmhjertig beskæftigelse både for fyrmester og familie.
Vi behøver vist ikke nævne den smukke udsigt.
Efter besøget til Ursholmen padlede vi tilbage til den tætte skærgård og fandt en fin lejer plads i en bugt. Endnu en smuk aften og lidt pandebrød efter dagens strabadser.
Vi bestemte os for at krydse tilbage til fastlandet næste dag. Eller rettere næsten til fastlandet. Vi fandt et lille skær lige ved kysten, hvor vi kunne se solen gå ned over Kosterhavet og sove på granitten. Det var en meget smuk aften – Hvis du aldrig har set månen stå op, så lov at gøre det…
Vi sov godt på klippen og det var dejligt at vågne med fuglene næste morgen.
Næsten morgen pakkede vi op og roede det sidste stykke ind til Rossöhamn. Så gik turen hjemover mod Danmark. Vi kørte hjem uden overnatning og var helt enige om at Koster Nationalpark og Fjällbacka fortjente flere besøg.