Nu var det endelig tid til endnu en vintertur i kajakken og denne gang havde vi aftalt, at vi også skulle overnatte. Vintervejret gjorde, at vi næsten kunne betegne det som en “arktisk ekspedition” og vi gjorde os da også forberedelser derefter.
Vi var ude flere gange for at finde det helt rigtige sted at overnatte og da vi havde bestemt os, lagde vi brænde ud, for at sikre, at vi kunne få et rigtigt bål. Det skulle også være muligt at sætte telt op, uden at vi lå alt for eksponeret. Vi fandt det rigtige sted lidt nord for “Be Free-bunkeren” og bestemte os for at padle derned fra Rindby-nedkørslen.
Pakningen af grej gik i gang og den nye kajak-bil blev lastet. Vi havde tilmed arbejdet på en løsning til mine kolde fingre – vi var endt på en løsning med 3 lag; uld-handsker, neopren luffer og til sidst pogies. Jeg havde købt nogle tør-handsker, men de var alt for klodsede og stive, så de blev sendt retur.
Herudover havde Lars bestemt sig for, at jeg skulle låne en af hans tørdragter, for ikke at få våde og kolde tæer…. Jeg fik den rigtige BH på, 2 lag uld-undertøj, vanterne var lagt frem og der var vand i flaskerne. Så alt var klart….
Solen stod højt. Det var koldt men klart og vindstille. Perfekt dag til havkajak….Men vi havde ikke taget med i betragtning, at der var kommet SÅ meget is over natten…. der var is, og grød-is og tilmed lavvande så langt øjet rakte. Vi sad helt nedslåede i den pakkede bil og kiggede på den manglende vandkant og det umulige scenarie at få kajakkerne i vandet. ØV!! Men vi ville ikke hjem og vi ville på vandet, så jeg foreslog, at vi kørte ned til vores lejr-plads, lavede et lille bål og afventede højvandet et par timer. Så kunne vi måske prøve igen.
Det blev faktisk helt hyggeligt. Lars lavede et lille bål. Vi fik lidt kakao og lå på ryggen og nød solen. Lidt i kl. 15 testede vi vandkanten og vi bestemte os for at få kajakkerne på vandet. Jeg skulle også prøve at pakke kajakken til tur og det kom der ny god læring ud af… det kan ikke være der, alt det man skal have med!!! … Så næste gang er det mindre poser og måske lidt længere og smallere pakning af underlag, måske en anden prioritering og rumfordeling, måske noget helt andet …. det skal jo være der det skidt, når vi skal på længere ture.
Så kom vi endelig til vores kajaktur. Det var en smuk, smuk tur med is i flager og sol i vandet. Havblik og lyden af mågerne. Vi roede kun en times tid, men det var også nok bare at komme på vandet.
Fingrene var varme, og den nye grønlandske åre var helt perfekt. Vognen fungerede og lå upåklageligt på dækket og der var vand i dunken. Jeg blev dog så forelsket i tørdragten, at jeg er nødt til at købe sådan en lige nu og her. Det var helt vildt dejligt at kunne være tør og ikke mindst at have tørre og varme fødder. Wow.
Efter endt tur slæbte vi kajakkerne tilbage igennem grødisen og på land. Vi lavede bål, satte teltet op og gjorde klar til aftensmad. Jeg havde lavet chili con carne dagen før, så det var dejligt nemt… det var også godt, for efter solen gik ned sneg temperaturen sig ned på -10/-12 grader. Det var virkelig koldt, men Lars havde været forudseende og havde taget en ekstra gammel sovepose med til mig. Men den om benene og tæt på bålet var det en fantastisk aften med stjerneklar himmel.
Vi hoppede i soveposerne ved en 22 tiden og læste lidt i Erik B Jørgensens “Eventyrlige Yucon River”. (den er en del af vores forberedelse til ekspeditionsturen i efteråret) Vi holdt varmen (sådan da) trods de massive frostgrader og stod op til rim på både ydersiden…. og indersiden af teltet 🙂
Det var meningen, at vi skulle have lavet et bål igen og fået havregrød og morgenkaffe, men turen gik i stedet hjemover – over Brugsen – så vi kunne få juice og rundstykker på Lars’ fødselsdag.
Naturoplevelse:
Grødis, isflager, solnedgang, stjernehimmel og -11 grader i teltet